Alfahan Influencerne: Motiverende Filosofi eller Gennemtænkt Strategi?
- Iter Mentis
- 12. okt. 2024
- 8 min læsning
Opdateret: for 6 dage siden
"Når vi jager idealer, der er skabt for at imponere snarere end at inspirere, risikerer vi at blive fanget i en illusion, hvor vi konstant stræber efter det, der aldrig var virkeligt. Det er som at klatre mod en horisont, der altid vil flytte sig, for hver gang vi nærmer os."
På de sociale medier er der de senere år dukket en ny kategori af influencere op: alfahan influencerne. Disse personligheder har millioner af følgere verden over, og deres budskaber er ikke til at tage fejl af. Deres "Whatever it takes" og "Vind hver gang"-mentalitet motiverer og inspirerer mænd verden over, og især teenagere og unge mænd følger dem med stor interesse. En af de mest kendte alfahanner har i skrivende stund 31,5 millioner følgere på Instagram, hvor han motiverer ud fra sin egen livsstil med penge, dyre biler, privatfly og smukke kvinder omkring sig. Han inspirerer altså til succes ved at fremvise sin egen.
En anden alfahan influencer, som oprindeligt er britisk, inspirerer ud fra samme mantra. Netop denne britiske alfahan fanger min interesse, fordi en undersøgelse har vist, at 80 % af britiske drenge mellem 16-17 år har set hans indhold, og at 23 % af britiske teenagedrenge mellem 15-16 år har et positivt syn på ham. Ydermere viste undersøgelsen, at 56 % af yngre fædre mellem 25-34 år har et positivt syn på ham, og det er på trods af, at hans budskab oftest appellerer til en yngre målgruppe, som er teenagere og unge mænd mellem 15-24 år. Hans budskaber om selvsikkerhed, succes og opgør med moderne kønsnormer er klare og kunne indikere en stærk tiltrækning blandt dem, der søger råd om succes og maskulinitet.
Jeg har sågar læst om en ung dansk mand, som ved at følge en af disse alfahan influencere fandt motivationen til at ændre sin egen livsstil til det positive og aktivt skred til handling for at ændre de aspekter af sit liv, som tyngede ham. Det er jo en fantastisk historie, og det sætter samtidig en tyk streg under dygtigheden, som disse influencere udviser, ved at de direkte og tydeligt formidler deres budskaber, så de rammer lige netop den målgruppe, som de mener har brug for at høre dem. Men er det nu en positiv effekt?
For sideløbende bliver der rejst påstande om illusion og en iscenesat livsstil samt anklager om misogyni, voldtægt og menneskehandel. (Anklager, som i øvrigt ikke er faldet dom i).
I dette blogindlæg spekulerer jeg dybere over alfahan influencerens hårde motivationsretorik og forsøger så vidt muligt at dække de mulige aspekter. Lad os starte med at definere alfahan-filosofien.
Indholdsfortegnelse
Alfahan-filosofien: Et blik ind i maskulinitetens nye uniform
Hvad er en alfahan influencer?
Alfahan influencerens ideal er netop som ordet beskriver, en alfahan.
Deres filosofi kan bl.a. beskrives følgende:
At man igennem selvstændighed og uafhængighed tager kontrollen over eget liv, og at man ved at gøre sig uafhængig af andre vil opnå både økonomisk og personlig udvikling.
At man igennem disciplin og hårdt arbejde opnår både en fysisk og mental robusthed.
At man igennem magt og dominans skal opnå at blive den ledende figur i sociale og professionelle sammenhænge – ja, faktisk menes der, at man skal manifestere sig som den dominerende figur i alle aspekter af livet.
At man ALDRIG må udvise svaghed, men derimod altid skal opretholde facaden.
Enkelte alfahan influencere retter også kritik imod samfundet, som beskyldes for at være blevet for "blødt" og for at fjerne de traditionelle maskuline værdier.
Dette er blot et udpluk af en række værdier, som efter min fortolkning har det samme budskab, nemlig at man "skal tilkæmpe sig pladsen som den stærkeste og sigte efter at opnå succes uden kompromis." Mange alfahan influencere tilbyder også særlige coachingprogrammer, som skal hjælpe dig med bl.a. træning, stærkere mentalitet, selvtillid og selvdisciplin. Mange af dem har også en baggrund, som faktisk er ret fascinerende og er med til at validere dem som rollemodeller. Deres CV'er indeholder bl.a. elitesoldater, kampsportsudøvere og iværksættere – karrierer, hvor man både fysisk og psykisk skal kæmpe sig til tops.
Netop fordi de har disse baggrunde, har de også nemmere ved at vise, at deres metode er den rigtige til at komme frem i livet, og specielt unge mennesker tager det til sig. MEN det er også her, at jeg stiger af et øjeblik.
Når motivation bliver markedsføring
I 2016 skrev medieplatformen VICE om en af de største alfahan influencere, og det var for mit vedkommende læsning, som bragte det hele lidt ned på jorden. Det blev nemlig fremhævet, at mange af hans luksuriøse oplevelser som private jets og store fester med tilhørende smukke kvinder ofte blev betalt af hans firma under påskuddet "markedsføringsomkostninger." VICE satte også spørgsmålstegn ved hans image som en "Ultimativ mand" og argumenterede for, at det hele var en nøje planlagt brandingstrategi, der appellerede til ideen om hypermaskulinitet og ubegrænset frihed.
Det er netop her, jeg mener, at det bliver interessant, fordi én ting er, at en alfahan influencer autentisk fortæller om nøglen til succes igennem sin egen baggrund – fair nok, jeg er ikke ude på at udskamme nogen. Det, der interesserer mig er:
Hvad nu, hvis den hårde motivationsretorik på de sociale medier i nogle tilfælde er en nøje udtænkt strategi, som er planlagt og udført til at ramme netop den målgruppe, som har størst chance for at sluge den råt?
Målgruppen: Hvorfor lytter unge mænd?
"Da jeg var barn" er et udtryk, som de fleste af os har fået belærende fortalt, gerne af ældre mennesker, som mener, at vi pylrer for meget. Men er det helt så nemt at være ung i dag?
I mit tidligere indlæg omkring "de stille børn" beskrev jeg, hvordan børn i en meget tidlig alder bliver bedømt på, hvor meget de mundtligt bidrager i skoletimerne. "Mundtlig gennemslagskraft" giver ofte et forvrænget billede af, at "den, der snakker højest, bidrager mest." I mine øjne ses dette som en motivation til en konkurrencepræget stenaldermentalitet, som absolut ikke hører barndommen til, og som kan få de mere stille børn til at få et negativt billede af sig selv i en verden, der også sagtens kan rumme dem.
Når man så når 9. klasse og står ved vejs ende, efter at være blevet målt og vejet, hvad så? En rapport fra 2020 viste, at 6 ud af 10 elever i 9. klasse følte sig presset, når de tænkte på deres fremtid. Ydermere udtalte direktøren fra Børns Vilkår, at:
"Skolens store fokus på tal, vurderinger og adgangskrav lægger et massivt pres på børn og unge. Mange trives ikke med krav om konstant at skulle præstere. Nogle oplever det som at være reduceret til et tal, ikke at være "god nok" eller slå til."
Man kan jo kun forestille sig, hvordan det må føles, hvis man, efter at have afsluttet 9. klasse, mærker den hårde sandhed ramme: "LIVET." Og midt i det vakuum finder mange unge mænd måske først deres stemme, når de hører en alfahan influencer sige de ting, ingen andre har turdet sige.
Det kunne jo være, at du på de sociale medier forvirret tror, at du finder dit svar. Og svar finder du. En mand, der visuelt viser dig den luksus, han har opnået, og som med en baggrund, hvor han er gået fra at have intet til at opnå alt, fortæller dig de direkte og hårde ord, som dine forældre af omsorg og skolesystemets karakterer ikke har fortalt eller lært dig: Nemlig at sand forandring kommer indefra, og at du ikke flytter dig i livet, hvis du ikke selv tager styringen. Hans vigtigste budskab er dog, at han har nøglen til succes, og hvis du følger ham, skal han vise dig vejen.
Dette er et scenarie, som enhver forvirret ung mand kunne finde tiltalende, og jeg må indrømme, at alfahan filosofien har nogle elementer, som jeg selv er enig i. Det er netop omkring at finde styrken inde i sig selv, at tage styringen over sit eget liv, uanset hvad andre måtte sige, at hæve sig over de forventninger, som alle omkring dig tynger dig med, og tage de valg, du mener, er bedst for dig selv.
Der, hvor jeg tvivler, er på de "falske profeter," som opstiller deres identitet og lokker unge mennesker til at købe deres tomme råd og vejledning. Når alt omkring dem er iscenesat og lejet ind til formålet, bevæger vi os over i en anden boldgade – nemlig den, hvor man bevidst søger den målgruppe, som er nemmest at manipulere, og overbeviser dem til at blive dine kunder og dermed skabe en favorabel indkomst.
Curlingforældre og konsekvenserne af beskyttelse
Er det så forældrenes ansvar at lære deres børn om den sunde mistro, vi alle burde besidde? Eller er det dem, der skubber deres børn lige ind i favnen på influencerne? Kan det være disse evigt udskældte forældre, også kaldet curlingforældre?
Begrebet curlingforældre beskriver forældre, der forsøger at fjerne alle forhindringer og udfordringer for deres børn i håbet om, at de skal få en nem og problemfri opvækst. Om forældrene gør det bevidst eller ubevidst er desværre sagen ligegyldigt, for det kan have de samme konsekvenser. Jeg gravede lidt i emnet og fandt følgende mulige konsekvenser:
"Frontiers In Psychology" lavede i 2022 en gennemgang af alle relevante forskningsstudier på området og konkluderede en stærk sammenhæng mellem overbeskyttende forældre og symptomer på angst og depression hos børn og unge.
"Current Psychology" offentliggjorde samme år en undersøgelse, der viste en forbindelse imellem opdragelsesstil og evnen til at regulere følelser.
"Journal Of Social And Personal Relationships" fandt, at overbeskyttende forældre er forbundet med højere niveauer af social angst.
Jeg vil på det kraftigste understrege, at mentale helbredsproblemer kan ramme enhver, uanset opdragelsesmetoder eller andre faktorer. Disse artikler er blot ment som et perspektiv på emnet og ikke som en påstand eller en bebrejdende forklaring.
Ud fra dette kunne man fristes til at tro, at unge, som er vokset op i et overbeskyttet hjem og som måske ikke selv har taklet de forhindringer, der udvikler selvstændighed og modstandskraft, er mere modtagelige over for alfahan influencerens fortælling om styrke, magt og uafhængighed.
Et personligt perspektiv: Når kærligheden bliver bjørnetjenesten
Min mor kom til Danmark som 12-årig i 1970'erne. Fra et land, hvor hun som kristen var en del af et mindretal. Hun har aldrig villet snakke om, hvad hun præcist oplevede som barn. Det eneste, vi børn ved, er kommet fra overhørte brudstykker og små øjeblikke.
Min opvækst kunne nok godt falde ind under kategorien "overbeskyttet." Specielt hendes mistro til andre mennesker har mange gange ført til, at hun gik ind og satte punktum ved ting, som vi børn måske havde haft bedst af selv at løse. Først senere i livet gik det op for mig, hvilken "samtale" far og den fulde vicevært havde haft, og jeg tror ikke, det afviger fra, hvad fædre generelt er villige til at gøre for deres børn.
Efter jeg selv fik børn, falder familiesamtalerne ofte på børneopdragelse. Det, som jeg netop bider mærke i, er hendes klare svar på alle spørgsmål:
"Da I kom til verden lovede jeg mig selv, at mine børn for alt i verden ALDRIG skulle opleve en barndom som min"
Er det svaret?
At vi så inderligt ønsker at skåne vores børn for de oplevelser og traumer, som vi måske selv har været udsat for, og derved naturligt overskrider grænsen, der fratager vores børn muligheden for selvudvikling?
Eller skyldes det i virkeligheden den inderlige kærlighed, vi føler for det lille væsen – den mest dyrebare lille skabning, som vi ved, at vi kun har til låns?
Uanset hvad skal man passe på med kritiserende at pege fingre af sine medmenneskers fejl og mangler. For du ved ikke, hvilken historie disse mennesker bærer rundt på, og hvilken baggrund der har formet deres valg.
Læs med i næste indlæg hvor vi bl.a. går lidt mere i dybden med hvad der menes med "Whatever it takes"-mentaliteten, samt hvad en rigtig mand består af.
Tak fordi du læste med.
Comentários